Wolframcarbid (WC) er en tæt, uorganisk kemisk forbindelse, der består af lige dele wolfram og kulstofatomer. I sin mest grundlæggende form eksisterer det som et fint gråt pulver, men det kan presses og formes til komplekse former gennem en proces kendt som sintring. Under denne proces blandes pulveret med et bindemiddel - oftest kobolt eller nikkel - og opvarmes til ekstreme temperaturer. Dette skaber en "hårdmetal" struktur, hvor de hårde hårdmetalpartikler er indlejret i en duktil metalmatrix, hvilket resulterer i et materiale, der kombinerer utrolig hårdhed med en grad af brudsejhed, som ren keramik mangler.
De fysiske egenskaber af wolframcarbid er ekstraordinære. Det har et Young's modul på cirka 530-700 GPa, hvilket gør det betydeligt stivere end stål. Dens massefylde er omtrent dobbelt så stor som standardstål, hvilket giver værktøjer fremstillet af dette materiale en væsentlig følelse af høj kvalitet. Fordi den ligger mellem 9 og 9,5 på Mohs-skalaen, er den næsten lige så hård som diamant, hvilket giver den mulighed for at bevare en skarp skærkant selv under de mest udmattende industrielle forhold.
Den primære anvendelse af wolframcarbid er i produktionen af skærende værktøjer til bearbejdning. Uanset om det drejer sig om fræsning, boring eller drejning, kan hårdmetalskær arbejde ved meget højere hastigheder end højhastighedsstål (HSS), mens de modstår den intense varme, der genereres af friktion. Denne termiske stabilitet forhindrer værktøjet i at blive blødt eller deformeret, hvilket er afgørende for at opretholde snævre tolerancer i rumfarts- og bilfremstilling.
For at forstå de praktiske fordele ved wolframcarbid er det nyttigt at sammenligne det med rustfrit stål, standardmaterialet til mange tunge applikationer. Mens stål er billigere og lettere at fremstille, tilbyder wolframcarbid et ydeevneniveau, der retfærdiggør dets højere omkostninger i miljøer med meget slid.
| Ejendom | Tungsten Carbide | Rustfrit stål (316) |
| Mohs hårdhed | 9,0 - 9,5 | 5,0 - 6,0 |
| Massefylde (g/cm³) | ~15.6 | ~8,0 |
| Smeltepunkt | 2.870°C | 1.400°C |
| Ridsemodstand | Ekstremt høj | Moderat |
På trods af dens utrolige hårdhed, wolframcarbid er relativt skørt i forhold til stål. Det betyder, at den er modtagelig for skår eller splintring, hvis den udsættes for kraftige stød eller tabes på hårde overflader. Korrekt håndtering indebærer brug af stive maskinopsætninger for at minimere vibrationer, da "snakken" er den mest almindelige årsag til svigt af hårdmetalværktøj. Derudover kræver slibning af wolframcarbid specialudstyr, såsom diamantbelagte slibeskiver, fordi standard slibemidler simpelthen slides væk mod hårdmetalets overflade.
Miljøfaktorer spiller også en rolle for materialets levetid. Mens wolframcarbid er meget modstandsdygtig over for oxidation og korrosion, kan "bindemidlet" (kobolt) udvaskes af visse sure kølemidler eller kemikalier. Brug af de korrekte smøremidler og opbevaringsmetoder sikrer, at materialet bevarer sin strukturelle integritet over mange års hård brug.